Nina Lekander

1957 -

Sverige

Født og bor i Stockholm, hvor hun udover forfatterskabet arbejder som kritiker og journalist.

Hun debuterede med romanen Mun mot mun, 1988, som er et opgør med samtidens kvinderolle. I Lilla livet (R), 1993, diskuteres kunstig befrugtning og kvindens forhold til moderrollen. Dette tema udvikles i antologien Födda. Berättelser om att  föda, 1994, hvor en række kvinder og en mand skildrer, hvordan det føles at få børn. Jösses döttrar (Dr), 1997, Nina Lekanders gøren grin med 70’ernes feministklassiker Jösses flickor. Befrielsen är nära, 1974, vakte så megen kritik, at Stadsteatern i Göteborg valgte ikke at sætte stykket op. I stedet blev det trykt som føljeton i en aftenavis.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Nina Lekander bl.a. skrevet to børnebøger sammen med Helena von Zweigbergk, og halvdokumentar-romanen Mest om min mamma, 2004, om at miste en forælder.