Ina Lange

1846 - 1930

Finland

Ina Lange fik en borgerlig opdragelse med guvernante og studier ved musikkonservatorierne i Berlin og Moskva. Hun udgav under eget navn flere musikpædagogiske værker, de sidste så sent som i 1930.

Under pseudonymerne Daniel Sten, Daniel Stern m.fl. bidrog hun til finsk gennembrudslitteratur med værker som Bland ödebygder och skar. Berättelser från Finland, 1884, Sämrefolk (Fattigfolk) (R), 1885, En skæbne (R), 1887, Luba. En studie (R), 1889, og Berättelser från Finland, 1890. Hendes emnekreds er klassekonflikten og kvindens stilling med fokus på dramatiske optrin og med en patos, der kan minde om 1800-tallets populærroman.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Erik Ekelund: Finlands svenska litteratur, 1969

Roger Holmström: Att ge röst: omvärld och identitet i några nyländska folklivsberättelser, 2005

Arne Toftegaard Pedersen: Det marginaliserede gennembrud: tre moderne svensksprogede romaner fra 1880ernes Finland, 2002