Kilpi kommer fra det østlige Karelen, øst for Finlands nuværende grænse mod Rusland, har studeret engelsk filologi ved Helsinki Universitet og arbejdet som lærer, før hun begyndte at leve af sit forfatterskab. Fra 1970 til 1975 var hun formand for Finlands PENklub.
Hun debuterede med novellesamlingen Noidanlukko (Månerude) i 1959. Om evakueringen af Karelens indbyggere har hun bl.a. skrevet i Elämä edestakasin (Livet tur-retur), 1964, Elämän evakkona, 1983 (sv. Evakuerade för livet, 1985), og i den selvbiografiske romantrilogi Talvisodan aika, 1989 (Vinterkrigens tid, 1991), Välirauha, ikävöinnin aika, 1990 (sv. Längtans tid, 1991), som beskriver mellemkrigstiden, ogjatkosodan aika, 1993 (sv. Fortsättningskrigets tid, 1995).
Den eksperimentelle erotiske roman Tamara, 1972 (da. 1984), der blev hendes internationale gennembrud, skildrer forholdet mellem en seksuelt aktiv kvinde og en handicappet mand. Også i mange andre værker er det en stærk og selvstændig kvinde, der er i centrum af skildringen, f.eks. i romanerne Häätanhu, 1973 (sv. Bröllopsdansen, 1981), Nainen kuvastimessa (Kvinden i spejlet), 1962, og i Kesäja keski-ikäinen nainen (Sommer og en midaldrende kvinde), 1970. Foruden fiktion har hun også skrevet selvbiografisk litteratur, Ihmisen ääni (Menneskets stemme) fra 1976 og Naisen päiväkirja (En kvindes dagbog), 1978. I Ihmisen ääni gør hun op med modermyten.
Som ironisk og lun hverdagspoet har Eeva Kilpi markeret sig med Laulu rakkaudesta ja muita runoja, 1972, og Terveisin, 1976. Disse samlinger udkom 1980 på svensk under titlen Sanger om kärlek, mens der på dansk foreligger et udvalg, En sang om kærlighed fra 1981. I de sene digtsamlinger Ennen kuolemaa, 1982 (Inden døden, 1985), og Animalia, 1987 (sv. 1988), sætter Eeva Kilpi spørgsmålstegn ved menneskets ret til at herske over naturen. Digtsamlingen Kiitos eilisestä (Tak for i går), 1996, handler om sorg og aldring, men også om kærlighed og passion.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Eeva Kilpi udgivet romanen Unta vain, 2007 (Kun en drøm), samlede digte 1972-2000 og Rajattomuuden aika, 2001, en fortælling fra barndommen.
Hun har modtaget en række priser og udmærkelser, bl.a. Tak for bogen-medaljen 2002 og Ferlinprisen 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Osmo Hormia: Fem finske författare, 1974
