Voksede op i et handelshjem i Idensalmi i Norra-Savolax. Hun ernærede sig efter sprogstudier, bl.a. i latin ved Helsingfors Universitet, indtil 1948 som korrekturlæser og bankfunktionær. I 1951 foretog hun en rejse til Italien.
Efter debuten i 1949 med digtsamlingen Kääpiöpuu (Dværgtræ) udgav hun fem digtsamlinger, der kredser om selvrefleksion, åndelighed og naturmystik. De vigtigste værker er Kuningas Kultatakki (Kongens guldkappe) (L), 1950, Pohjajäätä (Grundis) (L), 1952, og Kalliopohja (Klippegrund) (L), 1955. Hun tilhørte en vigtig kvindegruppering i finsk efterkrigslyrik, der fastholdt og udviklede folkedigtningens univers og rytmik i en periode, hvor andre søgte inspiration i den angelsaksiske modernisme. Hun har desuden oversat bl.a. Emily Dickinson.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Matti Palm: "Hänen elämänsä matka — Helvi Juvonen Italiassa" i: Katriina Kajannes (red.): Nainenja kirjallisuus, 1989
Mirkka Rekola: "Päivää loistavampi" i: Mirjam Polkunen og AuliViikari (red.): Kirjailijat kirjailijoista. Suomalaisia kirjailijoita, 1982
Juhani Salokannel: "Pohjajäätä, Helvi Juvonen" i: Linnasta Saarikoskeen. Suomalaisia kirjailijakuvia, 1993