Lærerdatter fra en lille kystby på Sydvestlandet, der selv tog lærereksamen og studerede pædagogik i England og Norden. Hun sad i bestyrelsen for Rithöfundafélag Íslands (Islands forfatterforening) 1958-1960 og var formand for samme fra 1964 til sin død. Hun var gift, mor til to børn og skrev mange af sine romaner som syg og sengeliggende.
Hun debuterede som børne- og ungdomsbogsforfatter med den første af 18 titler 1934. I sine romaner for voksne behandlede hun tabulagte emner som frigiditet, abort, anoreksi og melankoli. Forfatterskabet udvikledes æstetisk fra realisme til en kritisk modernisme. Stilen karakteriseres ved minimalisme og dramatisk fremstilling. Hendes første roman for voksne, Arfur (Arv), 1941, en kollektiv roman skrevet i højt tempo, fik lovende kritik.
Hovedværket, firebindsromanen Úr minnisblöðum Þóru frá Hvammi (Af Thora fra Hvammurs notater), 1954-64, følger Þóras kamp for uddannelse og selvstændigt liv, mens pligtmæssige valg fører til stadig dybere depression. Den lyriske roman Mín liljan fríð (Min skønne lilje), 1961, om en anorektisk ung pige omkring århundredskiftet, tematiserer den kvindelige kunstners identitetsdannelse og udtryksmuligheder. Den posthumt udgivne roman Villieldur (Vild ild), 1967, et forsvarskrift for en kvinde, der har dræbt sin mand, er en modernistisk, opbrudt, tvetydig tekst.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Dagný Kristjánsdóttir: Kona verður til. Um skáldsögur Ragnheiðar Jónsdóttur fyrir fullorðna, 1996
