Forfatteren var århundredets mest feterede danske skuespillerinde og voksede op i en splittet og uharmonisk familie i København. Forældrene var fattige tyske emigranter, faderen katolik, moderen jødisk, og selv var hun næstyngste barn af ni. Hun startede på Det Kongelige Teaters balletskole i 1820 og debuterede som skuespiller i 1826. Fire år senere flyttede hun ind hos Thomasine Gyllembourg for året efter at gifte sig med sønnen Johan Ludvig Heiberg. Hun var fastansat på Det Kongelige Teater 1829-64 og sceneinstruktør 1867-74.
Anonymt skrev hun “duft-vaudeviller” som En Søndag paa Amager, 1847, og Abekatten, 1849, samt en del artikler bl.a. “En Mode-Artikel”, 1844, og “Qvinde-Emancipation”, 1851. I 1882 udgav hun en bog om svigerforældrene, Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg. En Beretning, støttet paa efterladte Breve, og posthumt udkom Et Liv gjenoplevet i Erindringen 1-4, 1891-92 (genudg. 1987), påbegyndt i 1855 og i dag anset som et hovedværk inden for nordisk erindringslitteratur. Det er bemærkelsesværdigt, at erindringerne også indeholder en række mere teoretiske refleksioner over skuespilkunsten og skuespillerens sociale liv. Af samtiden, bl.a. Georg Brandes, blev erindringerne stærkt kritiseret som utroværdige.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Erik Aschengreen: Fra Trine Rar til Maria Stuart, 1961
Marianne Ninna Philipsen: Den dæmoniske lidenskab, 2005
Karin Sanders: "Johanne Luise Heiberg: Erindringer" i: Poul Schmidt m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur, bd. 2, 1998
Steve Smith: "Kierkegaard, Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg" i: Den danske tilskuer, nr. 5, 2005
Bodil Wamberg: Johanne Luise Heiberg. Kærlighedens stedbarn, 1987
