Forfatteren har efter studentereksamen studeret film- og teaterinstruktion i Moskva og Havana. Hun har boet i udlandet i 12 år, har arbejdet som journalist, filmkritiker, redaktør og oversætter fra russisk og spansk. Fra 1994-1998 har hun været formand for Islands forfatterforening. Hun er skilt to gange og har to børn.
I 1974 debuterede hun med digtsamlingen Þangað vil ég fljúga (Der vil jeg flyve hen), hvis hovedtema er udlændigheden og spaltningen mellem kulturer. Formen er knap, sproget enkelt, men rytmisk, og et socialistisk engagement kendetegner digtene. Den anden digtsamling Orðspor daganna (Dagenes ordspor), 1983, tematiserer det at være fremmedgjort i sit eget land, indespærret i andres myter.
Nú eru aðrir tímar (Nu er tiden en anden) (L), 1989, præges af ironisk distance til tidligere idealer. Digtene er blevet endnu mere lavmælte og minimalistiske, mens de i Höfuð konunnar (Kvindens hoved) (L), 1995, er feministisk engagerede med underfundig humor og ironi.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ingibjörg Haraldsdóttir udgivet digtsamlingen Hvar sem ég verð, 2002, og erindringer i Veruleiki draumanna, 2007.
