Født og opvokset i Oslo, hvor faderen var kaptajn og skibsinspektør. Hun har taget magistergraden i spansksproget litteratur og har oversat værker af Vicente Aleixandre og Rafael Alberti, er gift med forfatteren Torgeir Schjerven og mor til et barn. Hun har været formand for Den Norske Forfatterforening.
Inger Elisabeth Hansen debuterede på undergrundsforlaget Dikt & Datt med digtsamligen det er NA det er LIKE FØR, 1976, en politisk digtsamling med motiver fra den tredje verdens sult og nød. Dermed var en klar linie i forfatterskabet lagt: den politiske holdning og den internationale orientering. Men æstetikken har forandret sig via Klodedikt, 1979, med realistiske digte om Biafra, Nicaragua og Vietnam, og Hablabaror. Munnenes bok (L), 1983, som leger med sproget og spiller på skabelsesberetningen, til Dobbel dame mot løvenes ørken (L), 1986, som med indslag af surrealisme og stærke illusionsbrud konfronterer vanesprog, klicheer og medieillusioner.
Digtsamlingerne er mere og mere blevet en refleksion over det sprog, vi forstår verden gennem, og en kritik af sløvhed, glemsel og idyllisering. Digtsamlingen I rosen, 1993, er en kompleks sproglig komposition, hvor motiver og formuleringer stilles sammen i stadig nye kontekster, som både viser tilbage til de ældste bibeltekster og græske myter og inddrager tidens krigsscenarie i Bosnien.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Inger Elisabeth Hansen udgivet Blindsoner – essays, 2002, og digtsamlingen Trask, 2003.
Hun har bl.a. modtaget Brageprisen 2003 og Gyldendalprisen 2003.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Unni Langås: "Lyrikeren Inger Elisabeth Hansen" i: Nordica Bergensia, nr. 12, 1996
