I 1830’ernes København var hun kendt som tidsskriftleverandør af eventyrlige beretninger om sit eget liv. Hun var landarbejderbarn født uden for ægteskab, forsørgede sig selv fra hun var 11 år gammel og døde i yderste fattigdom. Undervejs var hun tjenestepige, guvernante, broderikunstner og forlægger. Hun blev gift tre gange, fik en datter uden for ægteskab, var berejst og belæst, talte og skrev engelsk.
I essays og lejlighedsdigte var hun en ivrig samfundsdebattør og fortaler for den personlige, økonomiske og kunstneriske frihed. Elisabeth Hansen debuterede 1821 med Dido og Don Pedro, der som hendes to andre romaner med kvindelig hovedperson rummer en bitter, halvvejs skjult kritik af samfundet og kvinders muligheder.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Vibeke Blaksteen: "Variationer over dyd og kvindelighed. En analyse af Elisabeth Hansens og Hanne Irgens' forfatterskaber" i: Edda, 3, 1980
Merete Munk og Lotte Thrane (red.): Rapport fra de stummes lejr. En antologi om kvindebevidsthed i 1800-tallet, 1985
Lotte Thrane: Romanen der revnede. En analyse af et tidligt romanforsøg og en præsentation af en glemt forfatter: Elisabeth Hansen: "Dido og Don Pedro" (1821), 1989
