Født i Jämtland, siden bosat uden for Stockholm. Gift Sabbadini. Hun har arbejdet som lærer og er forfatter til en lang række romaner, hvoraf mange har selvbiografiske træk.
I 1965 debuterede hun med romanen Märit (da. 1967), baseret på en barndomserindring om en gal ung kvinde, der blev gemt væk midt i den lille by. De dokumentariske indslag var så klare, at nogle mennesker, der følte sig udleveret, fik hende anklaget for bagvaskelse og dømt. Hun appellerede dommen og fik straffen nedsat. Hendes senere romaner, f.eks. Porträttet, 1990, placerer sig inden for en mere traditionel realistisk stil og tone. 1994 kom romanen Vännen från fjärran (Vennen fra det fjerne).
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ing-Marie Eriksson udgivet romanerne Förföraren, 1997, og När kastanjerna blommar i Paris, 2004.
Hun har bl.a. modtaget Landsbygdens författarstipendium 1994 og Zetterströms minnesmedalj för jamtsk vitterhet 2007.
