Agneta Enckell

1957 -

Finland

Agneta Enckell er født i et intellektuelt litterært miljø i Helsinki. Hun debuterede 1983 med digte om urban og mental udsathed. Samspillet og kampen mellem krop og sprog bliver mere markant i rum; berättelser (L), 1987. I gennembrudsbogen Falla (Eurydike) (L), 1991, udspilles kampen om sproget tydeligst mellem det mandlige og det kvindelige. Det poetiske sprog synes ofte at vokse frem af følesansens fornemmelser. Det danner sig i remser, bogstavrim og gentagelser.

De underliggende motiver tangerer ofte det voldsomme, mord og lemlæstelse, med kvinden som offer, åter (L), 1995, karakteriseres af en endnu mere dristig bevægelse hen mod at sprænge hindringer i udtrykket, en suggestiv stemning og en egensindig tegnsætning.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Agneta Enckell udgivet flere digtsamlinger, bl.a. Innanför/utanför: ((1+) 3 x 13 + (1+) 13): Eller (4 Olika Sätt Att Närma Sig Ett Landskap), 2005, og Anteckningar: [intill Ett Nordligt Innanhav]: (2005-2008), 2010.

Hun har bl.a. modtaget Svenska litteratursällskapet i Finlands pris i 2006, og Gerard Bonniers Lyrikpris i 2011.