Margareta Ekarv

1936 - 2014

Sverige

Født i Uppsala Län. Familien havde et husmandssted, og Margareta Ekarv fik kontakt med digtningen gennem Jordbrukarnas foreningsblad og Stig Carlssons Lyrikvännen. I 1960’erne deltog hun i skrivekurser og har arbejdet som folkeskolelærer og producer på Riksutställningar. Fra 1984 blev hun forfatter på heltid.

Hun debuterede med Jag gul och blå (L), 1966. I 1978 kom Katthjärtat (L), som skildrer kultursammenstødet mellem barndomsmiljøet og skolemiljøet i Uppsala. Herudover skal nævnes Pelargonerna ska skäras om hosten (N), 1982, og romanerne Leran, 1984, og Tio öre vatten, 1987, som begge udspiller sig i et landbrugsmiljø. Andre værker er Åkrarna vi ärvde, 1985, som hun selv har kaldt en skønlitterær faktabog, og Tinnar och gyllene torn (R), 1993, der har et delvist dokumentarisk præg. Hun har også skrevet dramaer og arbejdet med læse-let-bøger.

 

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Margareta Ekarv bl.a. udgivet romanen Glaset, 2011.

 

Udvalgt litteratur om forfatteren

Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993

Margareta Wirmark: "Nådasmulor, Drömmarnas barn och i Högom tid: Om Margareta Ekarvs regionala dramatik" i: Christina Sjöblad m.fl. (red): I lärdomens trädgård, 1996