Født 1956 og vokset op uden for Stockholm. Hun debuterede i 1977 med romanen Duktig pojke (Dygtig dreng!, 1984), om en homoseksuel ung mands selvindsigt.
Ofte står en kvindes eller en ung piges søgen efter identitet i centrum i forfatterskabet, hvor ungdommens grænseoverskridende identitetsdannelse er vigtig både tematisk og stilistisk. I Kamalas bok (R), 1986 (Er jeg mig?, 1986), bryder den unge kvindes skrøbelige jeg sammen, da hendes kæreste forlader hende; hendes psyke invaderes af den monstrøse, ulvelignende Kamala. Også i novellerne I fiskens mage, 1984 (I fiskens mave, 1984), gennemspilles selvopløsningens tema, og unge kvindefigurer ender i grumt selvpineri i deres forsøg på at forholde sig til de voksnes verden. Men de unge pigers skræmmende selvdestruktivitet rummer også en drøm om det magiske, om at der må findes noget andet end hverdagens banalitet og voksenverdenens grusomhed.
Kontrasten mellem det gådefulde og virkelighedens grusomme banalitet accentueres i Den förunderliga kameleonten (N), 1995, hvis titelnovelle står som en programerklæring for hele forfatterskabet. Inger Edelfeldt er modtagelig for indtryk fra forskellige miljøer og har en evne til at fange flere slags sprog og reaktionsmønstre. I Betraktandet av hundar (R), 1997, viser hun sin helt særegne humor, da hun i jeg-form giver stemme til en fortabt og patetisk mand, som lever et følelsesfattigt liv på grænsen til galskab. Hendes prosa er let at læse, og hun behersker både satiren, fablen, dramatikken, magien og humoren. Hun har udgivet billedbøger for børn, tegneserier, ungdomsbøger og prosa for voksne læsere.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Inger Edelfeldt skrevet de to digtsamlinger, Salt, 1999, og Efter angelus, 2004, og romanerne Det hemliga namnet, 1999, Svarta lådan, 2004, og Finns det liv på Mars?, 2006.
Hun har udgivet flere ungdomsbøger, bl.a. Ensamrummet, 1997 (filmatiseret 2001), Skuggorna i spegeln, 2004, og Hemligt ansikte, 2007, og noveller/eventyr i Riktig kärlek, 2001, Sagan om Ja-trollet och Nej-trollet, 4 x Edelfeldt, 2005, og Namnbrunnen, 2008.
Hendes produktion tæller også tegneserierne Hondjurets samlade värk, 2000, og Den manliga mystiken. En slutgiltig genusanalys fra 2009.
Hun har modtaget en lang række litterære priser, senest Ivar Lo-Johanssons personliga pris, 1997, Ludvig Nordström-priset, 1998, og Gustaf Fröding-stipendiet, 1999.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Mia Franck: Frigjord oskuld: heterosexuellt mognadsimperativ i svensk ungdomsroman, 2009
Björn Gunnarsson (red.): Författare i 80-talet, 1988
Ingrid Holmquist: "Den "rena" relationen och kvinnofrigörelsen: om Inger Edelfeldt, Anthony Giddens och senmoderniteten" i: Genusvetenskapliga litteraturanalyser, 2010
Marie-Anne Knutas: Så skriver man för unga. En jämnförelse mellan två versioner av romanen Duktig pojke av Inger Edelfeldt, 1993
Karl Erik Lagerlöf: "Inger Edelfeldt om sitt författerskap" i: Dagens Nyheter, 18.6.1989
Maria Österlund: "Mellan mönsterflicka och monsterflicka: flicksexualitet och förklädnad i Inger Edelfeldts fantasyroman Missne och Robin" i: Kunskapens hugsvalelse: litteraturvetenskapliga studier tillägnade Clas Zilliacus, 2003