Opvokset i Kristiania og Drammen, hvor faderen var prokurator, senere skattefoged, blev tilknyttet 1840’ernes “Intelligenskrets”, hvor hun traf sin mand Nathaniell Angell, der var litterat og oversætter. Under hans navn og som “Mathildes Oversætter”, oversatte hun bøger.
Da hun blev enke, bosatte hun sig i 1849 i Paris, hvor hun ernærede sig som oversætter og som bidragyder til aviser og tidsskrifter. Hun kom ind i aristokratiske kredse og blev kendt, da hun offentliggjorde “Lettres d’une barbare”, stilet til en fransk kvinde. Sine sidste år tilbragte hun i Rom.
Marie Colban debuterede med fortællingen Lærerinden, 1868, og skrev senere Tre Noveller, 1873, og fortællingen Jeg lever, 1877, der blev anset for selvbiografisk. Desuden fortællingen Thyra, 1882, der er skrevet i Rom. Hun havde en stor læserskare i Norge, men blev kritiseret af Camilla Collett i Fra de Stummes Leir.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Edvard Bull m.fl. (red.): Norsk biografisk leksikon, 1925-1962
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 1, 1988
Ase Hjorth Lervik (red.): Gjennom kvinneøyne, bd. 1, 1980
