Forfatteren er gået over i historien først og fremmest gennem sit ægteskab i 1884 med Hjalmar Branting, Sveriges første socialdemokratiske statsminister. Hun var i sin tid en meget påskønnet forfatter og journalist, der af samtidige kritikere blev sammenlignet endog med Strindberg.
Hun debuterede i 1893 med romanen Lena og skrev herudover flere romaner og novellesamlinger. Blandt hendes mest interessante værker er nøgleromanen Staden fra 1901, der omhandler en krise i ægteskabet med Branting. Fra begyndelsen af århundredet skrev hun teaterkritik først i Stockholmstidningen og senere i Socialdemokraten under pseudonymet René. Hendes meget personlige og originale stil brød med de herskende konventioner inden for teaterkritikken.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anna Westerståhl Stenport: "Swedish women's city writing and Anna Branting's "Lena" (1893): complexities of voice, vision, divorce, and desire" in: Scandinavica, (46):1, 2007
Lena Svanberg: Anna Branting, 1987