Født i Schweiz. Hendes far var tandlæge. Da hun debuterede sent i 1968 med den modernistisk prægede novellesamling Vindebroen, var baggrunden en laborantuddannelse, tre store børn og 29 års ægteskab i Viborg med psykiatrisk overlæge Allan Borberg.
Igennem 1970’erne forenede hun inspirationen fra kvindebevægelsen, jf. Turné (R), 1974, med sin egen definition af frihed, knyttet til det sære, det gale og kunsten. Romanen Orange, 1972, er en grotesk frigørelseshistorie, mens galskabstemaet er centralt i Sjælen er gul (R), 1989, og Slaraffenland (R), 1982. Sit læsergennembrud fik hun med Eline Bessers læretid, 1976, og Det bedste og det værste. Eline Besser til det sidste, 1977, om tjenestepigen Elines liv som hønseavler.
Tvivlsomme erindringer, 1990, blev en surrealistisk gennemskrivning af et kvindeliv, hvor tid, rum, krop og sanser blandes i collageagtig teknik. Det vestjyske landskab er udgangspunktet i Novemberløgne (R), 1985, og den historiske roman Løslad kaptajnen, 1992. Den eksotiske robinsonade Verdens ende, 1996, indbragte hende kritikerprisen. Jytte Borberg skrev også dramatik for både radio og teater.
Opdateret af redaktionen 2011:
Efter ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk kvinnolitteraturhistorie, udgav Jytte Borberg romanerne Himmelsengen, 1999, Kunne I mærke, da I blev små? (Letlæst for voksne), 2000, Det er tilladt at smile, 2001, Alle steder og ingen steder, 2003, Fantomsmerter, 2005 og Skråskrift, 2007.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 4, 1982
Marianne Ping Huang: "Skriget og boblen. En rejse gennem Nat og dag" i: Kritik, nr. 84, 1988
Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978