Anna Bondestam

1907 - 1995

Finland

Anses som den vigtigste skildrer af finlandssvensk arbejderklasse. Hun voksede op i Jakobstad og tilsluttede sig arbejderbevægelsen ligesom forældrene. Hun var fil. kand. i historie med værker om den finlandssvenske arbejderbevægelse, men blev æresdoktor i 1977, først og fremmest på grund af sit skønlitterære forfatterskab. Hun var gift med journalisten Henning Bondestam.

Anna Bondestam debuterede i 1936 med Panik i Rolleby, en humoristisk roman fra 1700-tallets Jakobstad. Romanerne Vågen till staden, 1957, Stadens brod, 1960, Klyftan, 1946, og Lågt i tak, 1943, giver læst i anførte rækkefølge et billede af tiden fra 1890 til 1930. Med kvinder og unge i centrum gives en samfundsmæssig og psykologisk analyse. Stoffet til skildringen af kvindekollektivet på tobaksfabrikken i Stadens bröd har Anna Bondestam fået fra sin mor, mens erfaringerne om borgerkrigen 1918, som de er beskrevet i Klyftan, er hendes egne barndomserindringer.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Maria Antas: "Klarsynthet och kollektivitet. Variationer på Anna Bondestams upplysningstema" i: Historiska och litteraturhistoriska studier, nr. 72, 1997

Svenolov Karlsson: "Presentation av Anna Bondestam" i: Horisont nr. 4, 1964

Thomas Warburton: Attio år finlandssvensk litteratur, 1984