Anni Blomqvist

1909 - 1990

Finland

Fødtes ind i en ålandsk fiskerfamilie med stærke mundtlige fortælletraditioner. Hun gik fire år i folkeskole og giftede sig i 1936 med en sømand, senere fisker og bonde.

Hun debuterede med selvbiografien I stormens spår (I stormens spor), 1966, som tog udgangspunkt i den personlige tragedie, at manden og den ældste søn var omkommet på havet. Selvbiografien banede vejen for den populære serie om Stormskärs-Maja, hvis første bind er Vågen till Stormskäret (Vejen til Stormskæret), 1968. Romanserien, der også er filmatiseret, skildrer fiskerkvindens liv, kampen mod havet, de patriarkalske forestillinger og udsatheden, men også kvindekulturen, gudstroen og kærligheden.

Anni Blomquist, der også mistede sin anden søn, modtog præsidenter og turister på sin gård og blev nærmest en institution. Sammen med flere andre ældre arbejderforfattere vandt hun i 1970’erne ry som repræsentant for hverdagslivet og den glemte kvindehistorie.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Kristina Lundgren og Enel Melberg: "70-talets arbetarförfattarinnor" i: Eva Adolfsson m.fl. (red.): Vardagsslit och drömmars språk, 1981

Ann-Gerd Steinby og Ann Christin Waller: Anni Blomqvist 1993

Ann-Gerd Steinby: Stormskärets Anni, 2009

Ralf Svenblad: Stormskärsåländska: om folkmålet i Anni Blomqvists Stormskärsromaner, 2006

Inger Örtenblad: Anni Blomqvist. Ålandsk folklivsskildrare, 1974