Med sine fantastiske eller gotiske fortællinger er Blixen en af Danmarks store digtere. Hendes berømmelse begyndte i USA, da debutbogen Seven Gothic Tales udkom i 1934 og året efter i Danmark som Syv fantastiske Fortællinger. Med pseudonymet Isak Dinesen peger hun på arven efter faderen, den eventyrlige officer Wilhelm Dinesen, der var forfatter til Boganis Jagtbreve og Paris under Kommunen. Det var faderen, som begik selvmord, da hun var 10 år, snarere end moderen fra den mere borgerlige og kristne Westenholz-slægt, der blev væsentlig for hendes identitet som kunstner.
Som barn skrev hun marionetkomedien “Sandhedens Hævn”, som ung udkast til skæbnefortællinger som f.eks. “Familien de Cats og Pløjeren”, mens hun påbegyndte og afbrød en uddannelse som maler på Kunstakademiet i København. Men først da hun i 1931 vendte tilbage til hjemmet på Rungstedlund efter 17 år på en kaffefarm i Kenya sammen med sin mand, baron Bror von Blixen-Finecke, skrev hun på få år sit enestående forfatterskab.
De helbredsmæssigt og økonomisk vanskelige år i Afrika, det lykkelige møde med den indfødte befolkning og kærlighedsforholdet til aristokraten Denys Finch-Hatton blev i Den afrikanske Farm fra 1937 til Karen Blixens egen skæbnefortælling. Ved hjemkomsten var hun isoleret i dansk litterær offentlighed, men efter krigen, hvor hun på engelsk og under pseudonymet Pierre Andrézel skrev romanpastichen Gengældelsens Veje, blev hun med fortællingerne Vinter– Eventyr, 1942, synlig for den unge generation af forfattere og litterater omkring tidsskriftet Heretica. Hun udviklede tætte og komplekse venskabsforhold til f.eks. digteren Thorkild Bjørnvig og litteraturforskeren Aage Henriksen. I denne periode, som blev grundlaget for hendes mytiske status i dansk åndsliv, udgav hun yderligere sine Sidste Fortællinger, 1957, og Skæbne-Anekdoter, 1958.
Hendes store rejse i 1959 til USA blev et triumftog og et møde med mange personligheder inden for litteratur og film. I 1960 var hun medstifter af Det danske Akademi. Akademiets møder holdes på Rungstedlund, som i dag er velbesøgt som forfattermuseum.
Udvalgt litteratur om forfatteren
James Dennis Bono: Karen Blixen: Primitivist, Mystic, Nietzschean, 2002
Else Brundbjerg: Kvinden, kætteren, kunstneren Karen Blixen, 1998
Hans-Göran Ekman: Karen Blixens paradoxer: om Sju romantiska berättelser, Den afrikanska farmen och Vintersagor, 2002
Charlotte Engberg: "Karen Blixen: VinterEventyr" i: Poul Schmidt m.fl. (red.): Læsninger i dansk litteratur, bd. 4, 1997
Charlotte Engberg: Billedets ekko: om Karen Blixens fortællinger, 2000
Dag Heede: Det umenneskelige: analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen, 2001
Aage Henriksen: Det guddommelige barn og andre essays om Karen Blixen, 1965
Marianne Juhl og Bo Hakon Jørgensen: Dianas Hævn, 1981
Bo Hakon Jørgensen: Siden hen: om Karen Blixen, 1999
Jørgen Stormgaard: Guds plan: Karen Blixen og kristendommen, 2010
Ivan Ž. Sørensen og Ole Togeby: Omvejene til Pisa: en fortolkning af Karen Blixen "Vejene omkring Pisa", 2001
Christian Braad Thomsen: Boganis' gæstebud: fadersporet i Karen Blixens liv og værk, 2010
Judith Thurman: Karen Blixen. En fortællers liv, 1983
