ELSA ANDREA ELISABETH BJÖRKMAN-GOLDSCHMIDT

1888 - 1982

Sverige

Forfatterinden, hvis far var oberst, blev uddannet som lærerinde på Anna Sandströms seminarium 1906-1909 og fortsatte på Kunstakademiet 1909-1912. Under 1. Verdenskrig engagerede hun sig i det internationale hjælpearbejde i Rusland, hvor hun traf sin kommende mand, der var læge. De mødtes igen, da hun blev forstander for Red Barnets institution i Wien i 1919.

Da antisemitismen voksede sig stærk i slutningen af 1930’rne, forlod ægtefællerne Østrig og bosatte sig i Sverige, hvor hun debuterede med den første af fem selvbiografiske bøger Det var i Wien, 1944, Jag minns det som igår, 1962, Vad sedan händte, 1964, Den värld jag mött, 1967, og Vågen till Villagatan, 1976. Elsa Björkman-Goldschmidts forfatterskab omfatter desuden biografier, bl.a. om Harriet Löwenhjelm og Elsa Brändström, og romaner som Jag begår efterlysning, 1951, og Söder om solen, 1953.