Født 1945 i Reykjavik, hvor hun voksede op hos sin mor, fostermor og bedstemor. Hun blev gift som 17-årig, fik tre børn i løbet af seks år og blev siden skilt. Efter forskelligt tilfældigt arbejde debuterede hun i 1972 med tv-dramaet Svartur sólargeisli (En sort solstråle), der omhandler racisme på Island.
I gennembrudsromanen Einkamál Stejaníu (Stefanias privatliv), 1978, fortæller hun på en lavmælt, hverdagsrealistisk måde om livet, som det former sig for hjemmegående husmødre i en forstad. Romanen Treg í taumi (Genstridig), 1979, handler om en alkoholiseret hustrus opgør med sit liv. Andre værker er Elsa (D), 1974, og Nauðug/viljug, (Modvillig/villig) (D), 1983.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ása Sólveig skrevet radiodramaet Systir sæl og bless (Søster, hej og farvel) fra 1995.
