Født på Nordisland og vokset op i Reykjavik. Hun blev uddannet ved Reykjavik-teaterselskabets dramaskole i årene 1961-1964, fortsatte sine studier i København i 1970’erne og arbejdede som skuespiller og oversætter. Hun var gift og fik tre sønner.
Ved sin debut 1965 med Ung ljóð (Unge digte) vakte hun opmærksomhed med sin minimalistiske og lavmælte digtning om samfundets fattige, bange og foragtede. Digtsamlingen Svartur hestur í myrkrinu (Sort hest i mørket), 1988, udspiller sig på en psykiatrisk afdeling, hvor vold, galskab og indespærring af kvinder danner en flertydig metaforik.
Blandt en række lyrisk-modernistiske dramaer over samme temaer er de mest kendte Fótatak (Skridt), 1972, opført af Reykjavík-teaterselskabet, Súkkulaði handa Silju (Chokolade til Silja), 1982, opført på Nationalteateret i 1982-1983, og Líf til einhvers (Et formål med livet), vist i islandsk tv i 1987.
Andre vigtige værker er Undarlegt er að spyrja mennina (Mærkeligt er det at spørge mennesket) (L), 1968, Börnin í garðinum (Børnene i haven) (L), 1971, Undir teppinu hennar ömmu (Under bedstemors tæppe) (L), 1984, Móðir kona meyja (Moder kvinde jomfru) (R), 1987, og Þriðja ástin (Den tredje kærlighed) (R), 1995.
Opdateret af redaktionen 2011:
Efter at ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie udgav Árnadóttir digtsamlingen Alla leið hingað (Hele vejen hertil), 1996.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Dagný Kristjánsdóttir: "Tiden som ring, spiral eller kjede. Tre nye islandske romaner" i: Norsk litterær årbok, 1988
Elísabet Þorgeirsdóttir: "Ljósið í skuggadrengnum" i: Mannlíf, 8 tbl., 1992
