Hilma Kristina Elisabeth Angered-Strandberg

1855 - 1927

Sverige

Blev født i Stockholm som datter af højesteretsdommer Karl Gustaf Strandberg og kom efter forældrenes død til Skåne som 19-årig, hvor hun var selskabsdame på forskellige godser. Fra 1883-88 var hun telegrafist i Fjällbacka, og 1888 giftede hun sig med kunstneren Hjalmar Angered, som hun bosatte sig med i Amerika indtil 1894.

Under signaturen Skjalf var hun medarbejder på kvindetidsskriftet Framåt 1886, samme år som hun under pseudonymet Lilian debuterede med I dur och moll (L), som 1887 blev efterfulgt af gennembrudsbogen Västerut, en samling noveller fra Bohusläns vestkyst, farvet af egnens dialekt og centreret om den indignerede skildring af befolkningens hårde og fattige kår.

Indtrykkene fra årene i Amerika resulterede i Den nya världen (R), 1898, På prärien (R), 1898, og Från det nya och garnla landet (N), 1899, der i en suggestiv stil gør op med hykleri og undertrykkelse i det gamle samfund. Også hendes ægteskabsroman Lydia Vik. En själs historia, 1904, har stærkt selvbiografiske træk. Hilma Angered-Strandberg skrev desuden novellesamlinger med motiver fra bl.a. Italien: Under Söderns sol, 1905, og Trollmark och andra berättelser, 1907. Idéromanen Hemma udkom i 1912 og middelalderskildringen fra Italien, Barbarens son (R) i 1924.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Louise Cruppi: Femmes écrivains d'aujourd'hui, 1912

Viveka Heyman: "Utbölingen, nådehjonet och ansvaret att ha skrivit en god bok" i Ord & Bild, 1956

Harald Schiller: Diktare och idealister, 1928