Catharina Ahlgren

1734 - 1800

Sverige

Ahlgren, der var datter af dommer A. Ahlgren og hans hustru Laurentia Juliana Lieungfeldt, blev skilt i 1770. To år senere befandt hun sig i Stockholm alene med fire børn og efter mandtalslisten at dømme helt uden midler. 1773 giftede hun sig igen, men manden døde i krigstjeneste 1790. 1796 boede hun hos sin datter i Linköping. Mellem de to ægteskaber var hun aktiv inden for tidsskriftsverdenen.

Under pseudonymet Adelaide udgav hun 1772 Brefwäxling Emellan Twänne Fruntimmer, og 1773 fortsatte denne først som Brefwäxling mellan Adelaide och några Wittre Snillen (Brevveksling mellem Adelaide og nogle lærde ånder) og siden som Fortsättning af Adelaides Brefwäxling. Hun har også signeret det femte nummer af tidsskriftet Det Enfaldiga Fruntimret, 1773. Året tidligere udgav hun Abrahams Bepröfwelse, en roman översatt från tyskan. Hun døde i ca. 1800.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Margareta Berger: Antligen ordfrån qwinnohopen! - om kvinnopress under 1700-talet, 1984

Margareta Björkman: Catharina Ahlgren: ett skrivande fruntimmer i 1700-talets Sverige, 2006

Margareta Björkman: "Varför översätta?: om Catharina Ahlgren och två av hennes översättningar från senare delen av 1700-talet" i: Norsk tidsskrift for bibliotekforskning, (6):1/2, 2001