Meget tyder på, at kvinder stod for den mundtlige tradition i den norrøne litteratur og ikke mindst for eddadigtningen, der i vidt omfang tematiserer kvindelige erfaringer og har en kvindelig synsvinkel. Til digtningen knyttedes spådomskunsten sejd og lægekunsten, som begge tilhørte kvindekulturen. I omfang spænder den norrøne litteratur over overgangen fra hedenskab til kristendom og fra en mundtlig til en skriftlig kultur. Samtidig ser man en bevægelse fra en stærkt kvindecentreret til en næsten ensidigt mandligt domineret kultur. Med monoteismen og siden kristendommen, klostrene og skriften blev denne kvindecentrerede kultur undertrykt. Kvinder mistede mange af de vigtige roller, de havde ved udførelsen af hedenske ritualer, og de lærte heller ikke at skrive. Dette indebar, at kvindernes mundtlige tradition i bogstaveligste forstand blev overmandet af den skriftlige mandlige kultur.
Søg