Kan en kanon fremme forholdet til klassikerne, eller vil den skabe et litterært fossil? Det er i grove træk diskussionen i den svenske kanondebat, der i 2021 blev flettet sammen med den danske. Ligesom i Danmark havde man i Sverige lange ører, da Harold Bloom tilbage i 1994 udgav The Western Canon, hvori han argumenterede for en verdenslitterær forrang af 26 udødelige forfatterstemmer. Skulle man også have sådan en liste inden for de nordiske nationallitteraturer? Skulle det være en fast eller en vejledende liste? Eller var man bedre stillet uden?
Søg