Den danske 1960’er-modernisme, som forfatteren Dorrit Willumsen var en del af, var kulturkritisk vendt mod det moderne forbruger- og massesamfund og dets indflydelse på den enkeltes eksistens. Moderniteten som varesamfund fremmedgør jeg’et for sig selv.I Dorrit Willumsens tekster bliver kvinden fra starten skildret som modernitetens primære offer og foretrukne udtryksform, hun er både kulturens andet og kulturens udtrykte billede. Det er i det hele taget kvindebilledet, der i forfatterskabet bliver billedet over alle på konflikten mellem ydre og indre.
Tag: Fremmedgørelse
I 1950’erne og 1960’erne træder en række kvindelige forfattere ind i centrum af den nordiske litteratur. De træder frem på scenen som flyvefærdige modernister, og de hilses med ovationer. De nyskriver modernismens fremmedhed, men samtidig med at de placerer sig midt på den litterære scene, stiller de deres digtning til rådighed for en oplevelse af at være fremmed og stå udenfor.De skriver sig ind i en tradition, hvor digteren er en fremmed, der står på kanten af samfundet, men de stiller sig også uden for denne tradition og slås med dens vedtagne former, symboler og sprogbrug. Et gennemgående tema er det kulturelt marginaliserede, det som blandt efterkrigstidens og i højere grad postmodernismens filosoffer er blevet defineret som »det kvindelige«.