Hella Wuolijoki blev født i et estisk bondemiljø som Ella Murrik, flyttede i 1904 til Finland, tog som den første estiske kvinde en magistergrad, var gift 1908-29 og mor til en datter. Da hun i 1920’rne slog sig på forretninger og blev skov-, savværks- og godsejer, holdt hun politiske saloner og havde i en periode Bertolt Brecht boende hos sig. På grund af sine sovjetiske kontakter blev hun først dødsdømt, siden livstidsdømt i årene 1943-44, men en ny regering løslod hende. Fra 1945 til 1949 var hun chef for Finlands Radio.
Hun debuterede på estisk med skuespillet Talu lapsed (Børnene på gården), 1912, der som nationaldigtning efter premieren blev forbudt i Estland og Finland. I 1932 gik hun over til at skrive på finsk, men af politiske grunde blev hendes manuskripter afVist. Succes fik hun først, da hun under pseudonymet Juhani Tervapää skrev dramaet Kvinnorna på Niskavuori, 1936, den første del af en serie på fem, der blev oversat til 14 sprog. Hendes dramatik er kendetegnet af en slagfærdig dialog og et markant kvindeperspektiv. Hun samarbejdede også med Bertolt Brecht, hvis skuespil Hr. Puntila er baseret på Hella Wuolijokis forlæg.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Jukka Ammondt: Niskavuoren talosta fuurakon torppaan, 1980
Kai Laitinen: Finlands Litteratur, 1988
E. Sögel og H. Puhvel (red.): Eesti Kirjanduse Ajalugu III, 1969
Erkki Tuomioja: Ett stänk av rött: två systrar i revolutionens tjänst, 2008
