Kerttu Vuolab

1951 -

Finland

Forfatteren er opvokset i Vuovdaguoika på den finske side af grænseelven Tana. Hun er optaget af formidling af samisk kulturtradition til såvel børn som voksne.

I børnebogen Golbma skihpáračča (Tre kammerater), 1979, lever mindet og ånden efter en død søster stadig videre. Efter børnebogen Ande ja Risten Jági farus (Ande og Risten et år med Jagi), 1990, udgav hun ungdomsromanen Čeppári  čáráhus, 1994. Hun har selv illustreret sine bøger med papirklip, der også har været udstillet separat.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Kerttu Vuolab bl.a. udgivet bøgerne Čomisteaddjit, 2005, og Báibmoáirras, 2008 (på svensk Paradisets stjärna, 2011), som hun blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2011 for.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Harald Gaski: Skriftbilder. Samisk litteraturhistorie, 1998

Elina Helander and Kaarina Kailo (red.): No beginning no end: the Sami speak up, 1998