Forfatteren blev født i Kajana og voksede op i et borgerligt miljø i Helsingfors, stærkt præget af faderens tidlige død. Hun blev fil. mag. og efter krigen skilt fra kunstneren Torsten Korsström. Det lykkedes hende under beskedne vilkår at forsørge sig selv og sine to døtre som forfatter og kritiker. Efter en psykisk krise i 1950’erne konverterede hun til katolicismen.
Hun debuterede i 1938 med Tidig tvekan (N) og skildrede i de efterfølgende novellesamlinger Murar, 1939, og Mörka gudar, 1944, den kvindelige psyke, skyld og angst, mens Visshet (N) fra 1942 handler om hekseforfølgelse og nazisternes vold. Med sin insisteren på nybrydende kunstneriske udtryk står hun centralt i den finske krigsmodernisme. Analysen af volden videreførtes med bekendelsesbogen Besk brygd, 1947. I 1950’erne udgav hun bekendende lyrik og i 1961 den religiøse meditationsbog Gud är närvarande.
Miijam Tuominens tidlige forfatterskab blev anerkendt, mens de senere bøger ikke blev forstået, og hendes sidste katolske digte blev afvist af forlagene. 1 1980’erne og 90’erne fik hun et nyt gennembrud med et trebindsudvalg noveller og digte.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Siv Illman: Vad tystnaden sade: Mirjam Tuominens bok Gud är närvarande i religionspsykologisk belysning, 2002
Tuva Korsström: "Häxan, barnet, bödeln, slätten. Miijam Tuominen i Nykarleby" i: Horisont, nr. 5, 1996
Anders Olsson: "Ikonoklasten Mirjam Tuominen" i: Vår lösen, nr. 4, 1997
Inga-Britt Wik: "'Kassandras klarsynta skälvning'. Tal och tystnad i Miijam Tuominens produktion" i: Horisont, nr. 5, 1996
