Født i Cavonius og vokset op i Helsinki, hvor hendes far var professor. Hun tog en fil. kand.-eksamen i 1958, arbejdede som journalist og lærer i svensk og var rektor for Helsingki bys arbejderinstitut 1972-80. Hun var gift med forfatteren Henrik Tikkanen, der døde i 1984.
Forfatterskabet er engageret og brændende, placeret midt i samtiden, og har mange gange skabt debat. Lige fra debuten i 1970 med nu imorron (R) til romanen Personliga angelägenheter, 1996 (Personlige anliggender, 1997), har emnet været det svære samliv mellem mand og kvinde, og der står altid en udsat, men stærk og livskraftig kvinde i centrum for hendes historier. Med Män kan inte våldtas (R) (Mænd kan ikke voldtages, 1975), der kom i det internationale kvindeår 1975, satte hun kønsdebatten på spidsen, og med den selvbiografiske digtsamling Århundradets kärlekssaga (L), 1978 (Århundredets kærlighedseventyr, 1978), fastslog hun sin position som kvindebevægelsens forfatterinde, kendt og læst i hele Norden.
Siden har hun videreført den selvbiografisk anlagte undersøgelse af kærlighedens vilkår med romanen Rödluvan, 1986 (Rødhætte, 1986), prosafortællingen Storfångaren, 1989 (da. 1989), den lyriske Arnaia: kastad i havet, 1992 (da. 1993), og Personliga angelägenheter. I 1979 fik hun Nordiska Kvinnors Litteraturpris, der blev indstiftet i protest mod, at Nordisk Råds litteraturpris kun blev tildelt mænd.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Märta Tikkanen udgivet en bog om sin datter: Sofia vuxen med sitt MBD, 1998; en biografi om sit liv med Henrik Tikkanen, Två – scener ur ett konstnärsäktenskap, 2004; og en roman om sine morforældre, Emma och Uno. Visst var det kärlek, 2010.
Hun har bl.a. modtaget De Nios Vinterpris 1999 og Svenska Akademiens Finlandspris 2002.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Synnøve Clason: "Det egna rummet. Om Märta Tikkanen och ett ledmotiv i kvinnligt skrivande" i: Nya Argus, nr. 9-10, 1990
Anna Leppänen: "Märta Tikkanen: her use of alcoholism and rape as literary topics" in: Inger M. Olsen and Sven Hakon Rossel (ed.): Female voices of the North: an anthology, 2006
Ase Hiorth Lervik: "Märta Tikkanen og kjærlighetens ambivalens" i: Alberte, nr. 3, 1992
Merete Mazzarella: Från Fredrika Runeberg till Märta Tikkanen, 1985
Siv Storå: Av och om Märta Tikkanen: biobibliografi för åren 1956-2008, 2010
