Sara Stridsberg

1972 -

Sverige

Sara Stridsberg (f. 1972) er født i Solna i Sverige. Hun har læst jura og kønsstudier. 

Sara Stridsberg debuterede med Happy Sally (2004; Happy Sally). Hun har også skrevet dramatik med skuespillet Medealand, og oversat SCUM-manifestet, forfattet af den amerikanske feminist, Valerie Solanas. Solanas er også hovedfiguren i Stridsbergs anden roman Drömfakulteten (2006; Drømmefakultetet, 2007). Romanen Darling river (2010;Darling river, 2010) har som omdrejningspunkt Lolita-figuren fra Nabokovs roman af samme navn. Sara Stridsbergs har senest skrevet romanen Beckomberga (2014; Beckomberga, 2014).

Sara Stridsberg har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris i 2007 for Drømmefakultetet, herudover har hun bl.a. modtaget De Nios vinterpris og Doblougska prisen fra Det Svenske Akademi. I 2016 blev hun valgt ind i Det svenske akademi.

Litteraturforskeren Lilian Munk Rösing indleder sin store artikel om Sara Stridsberg i Nordisk Kvindelitteraturhistorie således:

Stridsberg interesserer sig for det historisk specifikke, historiske kvindeskikkelser knyttet til særlige tider. Sally Bauer, der triumferer samtidig med Adolf Hitler. Valerie Solanas, der på én gang er en del af og en fremmed fugl i kvindebevægelsen i slutningen af 1960erne. Lolita, der er emblematisk for 1950ernes fremvoksende pop- og sukker- og teenagekultur. Men samtidig er der en strøm af noget tidløst, mytisk, eventyragtigt i forfatterskabet. 

Udvalgt litteratur om forfatteren


Aase Berg: ”Sara Stridsberg tar sikta på patriarkatet”, Bonniers litterära magasin 2003: 6

Amelie Björk: ”Metaforer och materialiseringar. Om apor hos Vladimir Nabokov och Sara Stridsberg”, Tidskrift för litteraturvetenskap  2013: 1

Lise Olivarius: ”Skriften som hader sig selv”, Trappe Tusind, 2012: 7

Nora Simohjell: ”En flod av ensamhet att drukna i: om Sara Stridsberg: Drömfakulteten – tillägg til sexualteorin”, Norsk litterær årbok 2013