Charlotte Strandgaard

1943 - 2021

Født i Brørup som datter af kritikeren dr.phil. Jens Kruuse og oversætter Annabeth Kruuse. Hun blev student i 1960 og var fra 1963-1968 ansat som videnskabelig biblioteksassistent ved Det Kongelige Bibliotek.

Hun debuterede i 1965 med de nyenkle minimalistiske digte Katalog. Fra starten har hun fokuseret på sociale og aktuelle problemer som i rapportbøgerne Herinde, 1969, og Gade op og gade ned, 1973, hvor der skiftes mellem interview og forfatterkommentar i skildringen af narkomaner og kvindelige alkoholikere. Hendes romandebut Når vi alle bliver mødre, 1981, om forholdet mellem moderskab og skyld, fulgtes af Lille menneske (R), 1982, om anoreksi og En fugl foruden vinger (R), 1985, om rugemødre. Giv mig solen (R), 1986, og Og alt hans væsen (R), 1988, udforsker en kompliceret pige- og familiepsykologi med mytiske overtoner. Det store forfatterskab omfatter også børnebøger.

I 1996 udgav hun sammen med radioproducenten Finn Slumstrup en opsigtsvækkende dokumentarisk bog om sin far I lyset af glæde. En bog om Jens Kruuse og samme år debatbogen Gråhårede børn, om pasning af demente, sammen med forfatteren og dramaturgen Lis Vibeke Kristensen.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Charlotte Strandgaard bl.a. udgivet romanerne Gode hensigter, 1998, Uden hjem, 2001, og Pandoras æske, 2007.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Torben Brostrøm og Mette Winge (red.): Danske digtere i det 20. århundrede, bd. 5, 1982

Maria Marcus: "Charlotte Strandgaard" i: Maria Marcus: Kvinde i dag. Samtale med elleve danske kvinder, 1973

Anne Birgitte Richard: Kvindeoffentlighed 1968-75, 1978