Opvokset i et husmandsmiljø og er uddannet som journalist. Hun debuterede i 1973 med børnebogen Tomas får en vän (da. 1979). Året efter kom hendes første roman Flickebarn og i 1975 digtsamlingen Visori vinden, som blev efterfulgt af novellesamlingen I kvinnorum, 1977.
Sit gennembrud fik hun med kærlighedsromanen Mannen som trodde att han var Fritiof Andersson, 1983. I digtsamlingerne Ett rum för natten, 1984, Genom brunnarna till havet, 1987, og Våg 153, 1991, er temaerne rastløshed og hvile, tryghed og fremmedfølelse. Andre værker er Blues för snöigt landskap (L), 1994, Blank päls och starka tassar (R), 1995, og Lyssnaren (L), 1997.
Opdateret af redaktionen 2011:
Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Ingela Strandberg udgivet digtsamlingerne Lilla svarta hjärta, 1999, Häger på Stockholms central, 2002, Bäste Herr Thoreau!, 2008, og En för att stanna, en för att gå, 2011. Desuden har hun skrevet romanen En indian i Seattle, 2000.
Hun har bl.a. modtaget Doblougska-prisen 2009.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993
Ingegerd Mertinelli: Forord i: Et rum för natten, 1984
Lennart Sjögren: "Fast naknare nu: Om Ingela Strandbergs poesi" i: BLM, 67:3, 1998
