Vigdis Stokkelien

1934 - 2005

Norge

Voksede op i et traditionsrigt søfartsmiljø i Kristianssand i tæt kontakt med sine bedste- og oldeforældre. Hun blev radiotelegrafist og journalist og var gift med en kaptajn i handelsflåden. Hun debuterede i 1967 med Dragsug (N).

Hendes hovedværk er den delvis selvbiografiske roman trilogi Lille-Gibraltar, 1972, Båten under solseilet, 1982, og Stjerneleden (Stjernevejen), 1984, der er præget af familiens traditioner, situationen under krigen og hendes egne erfaringer fra livet som søofficer og kvinde. Livet til søs er et grundmotiv i forfatterskabets ca. 20 bøger: romaner, noveller og skuespil. Tilbagevendende er også angsten for krig, atomvåben og økologiske katastrofer.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Rakel Christina Granaas: "Roller, kropp og skrift. Psykologisk realisme etter 1965" i: Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990

Brita Rosenberg: "Oppgjør fra skogene" i: A-magasinet, nr. 41, 1982

Janneken Øverland: "Kvinneroller - tilpasning eller opprør? Om Vigdis Stokkeliens og Bjørk Viks forfatterskap" i: Helge Rønning (red.): Linjer i nordisk prosa. Norge 1965-75, 1977