Sigge Stark

1896 - 1964

Sverige

Sigge Stark er pseudonym for Signe Björnberg (1896-1964), der var datter af en falleret godsejer. Hun giftede sig med en travtræner i Värmland og blev selv den første kvindelige travtræner i Sverige.

Hun debuterede i 1924 med romanen Den steniga vägen til lyckan og drømte hele sit liv om at skrive en “rigtig” bog, men blev gennem en oprørende underbetaling tvunget til at producere 150 populærromaner i sin kamp mod en voksende forskuds- og skattegæld.

Som titlerne lader ane – f.eks. Manhatarklubben, 1933 – handler hendes romaner om kvinder, hvis selvstændighed og kritik af mandssamfundet forsvinder ved mødet med drømmeprinsen. Sigge Stark udgav kun to dyrebøger under eget navn, Kamrat Hund, 1953, og Mina vänner djuren, posthumt udgivet 1965.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Eva Heggestad: "En smula karlavulna med ändå vekt kvinnliga: byxroller i Sigge Starks romaner" i: Omklädningsrum: könsöverskridanden och rollbyten från Tintomara till Tant Blomma, 2004

Yvonne Leffler: "Passioner och hembygdsromantik" i: IASS Study Conference, Budapest 1993

Bo Niklasson: Vem var Sigge Stark?, 1990

Kerstin Strandberg: "Sigge Starks produktionsvillkor" i: Lars Ardelius og Gunnar Ryström (red.): Författarnas litteraturhistoria 3, 1978