Født i Vargata by på Åland. Efter folkeskolen arbejdede hun bl.a. som husassistent i Stockholm, studerede videre pr. korrespondance og drømte om at blive forfatter. I 1930 rejste hun til New York og fik arbejde som hushjælp. Efter giftermålet med den danske billedkunstner Johannes Dührkop i 1940 bosatte hun sig i Danmark. Hendes motiver kommer fra den verden, hun kendte til, de fattige miljøer på Åland og emigranttilværelsen.
Hun debuterede i 1936 med folkelivsskildringen Katrina (da. 1937), som vandt førstepræmien i en romankonkurrence og blev en verdenssucces, der overskyggede hele hendes senere produktion, som omfatter romaner, rejseskildringer og selvbiografier, herunder Älandsromanerne Den långa våren, 1939, På lös sand, 1941, Lars Laurila, 1943 (da. 1944), og Nya land, 1945, novellesamlingen Barndomens land, 1948, og romaner som Små världar, 1949, Klyftan och stjärnan, 1951, Prins Efflam, 1953, Spår på jorden, 1961, Vid havet, 1963.
Den sidste del af Sally Salminens produktion, som er selvbiografisk, omfatter rejsebøgerne Jerusalem, 1970, På fårder i Israel, 1971, og memoirebøgerne Upptåcktsresan, 1966 (Flugten til Amerika, 1967), og Min amerikanska saga, 1968, I Danmark, 1972 (da. 1979), og Vårlden öppnar sig, 1974. Flere af Sally Salminens bøger er blevet oversat til mange udenlandske sprog. I 1968 udkom erindringsbogen Sallys saga.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Anna Bondestam (red.): Sallys saga. En minnesbok om Sally Salminen till 50-årsminnet av Katrina, 1986
Roger Holmström (red.): Fem par, 1995
