Forfatteren voksede op i et forretningsmandshjem i Viborg på Det Karelske Næs, læste statsvidenskab ved Helsinki Universitet og fransk og litteratur ved universitetet i Paris. Hun var fra 1960 bosat i Frankrig.
Hun debuterede i 1954 med novellesamlingen Ikonija omena (Ikon og æble). Hendes brede, bølgende prosarytme udtrykker på én gang passion og melankoli. Vigtige tidlige værker er digtsamlingerne Jääkausi (Istid), 1962, og Olen lähtenyt kauas (Jeg er langt borte), 1965. Hendes selvreflekterende lyriske produktion fortsatte bl.a. med værkerne Hiljaiset jumalat (De stille guder) (L), 1992, og Tehån tiedätte ajan (De kender jo tiden) (L), 1994.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Juhani Niemi: "Tyyne Saastamoinen: Vanha portti" i: Proosan murros. Kertovan kirjallisuuden modernisoituminen Suomessa 1940-luvulta 1960-luvulle, 1995
Ritva Rantanen: "Sanat hiljaisuuteen oli rakkaus" i: Parnasso, nr. 5, 1976