Født i Jakobstad i det vestlige Finland (signatur -a-g) boede efter sin fars død hos farbroderen, ærkebiskop Jacob Tengströms familie, og her blev hun bl.a. undervist i fremmedsprog. Hele sin ungdom var hun temmelig indesluttet med en tilbøjelighed til tungsind, og som ældre blev hun isoleret fra selskabslivet på grund af dårlig hørelse. Selv skrev hun, at bøgerne lige siden ungdomstiden havde været hele hendes liv.
1831 giftede hun sig med digteren J.L. Runeberg. Under beskedne forhold stiftede de først hjem i Helsingfors, derefter i den lille by Borgå i Sydfinland, hvor hendes mand arbejdede som lærer. De fik syv sønner; deres førstefødte, en datter, døde som spæd. I Helsingfors assisterede hun sin mand ved redigeringen af Helsingfors Morgonblad, hun oversatte og skrev også selv artikler. I Borgå sad hun i 16 år som ordstyrer i en kvindeforening og deltog i arbejdet omkring grundlæggelsen af en skole for fattige piger. Hun påtog sig opdragelsen af sine sønner og holdt en intensiv brevveksling i gang med flere af de litterært talentfulde kvinder, der samledes omkring hendes mand. J.L. Runeberg havde sine private gemakker på førstesalen af familiens hus, Fredrika og sønnerne boede i stueetagen. Efter at J.L. Runeberg blev lam, plejede Fredrika sin mand indtil dennes død i 1877.
Fredrika Runeberg udgav de historiske romaner Fru Catharina Boije och hennes döttrar. En berättelse från stora ofredens tid, 1858, samt Sigrid Liljeholm, 1862. Hendes fortællinger, udgivet i tidsskrifter, udkom som et samlet værk under titlen Teckningar och drömmari 1861 og blev genudgivet 1991. Hendes åndfulde breve til sønnen Walter, der var billedhugger, og til ægtefællens elskerinde Emelie Björkstén er senere blevet udgivet. Yderligere udgav hun digte og noveller i litterære almanakker. Hendes selvbiografiske værk Anteckningar om Runeberg. Min pennas saga udkom først i 1946. Ikke et eneste af Fredrika Runebergs værker blev oversat til finsk, mens hun levede. I dag foreligger samtlige værker i finsk oversættelse.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Karin Allardt Ekelund: Fredrika Runeberg, 1942
Mari Hatavara: "Free indirect discourse in early Finnish novels by Fredrika Runeberg and Zacharias Topelius" in: Avain, 4, 2007
Merete Mazzarella: Fredrika Charlotta, född Tengström : en nationalskalds hustru, 2007
Merete Mazzarella: Från Fredrika Runeberg till Märta Tikkanen, 1985
Åsa Stenwall: Den frivilligt ödmjuka kvinnan, 1979
