Edith Rode

1879 - 1956

Danmark

Datter af hofmedicus, professor Carl Henrik Horn Nebelong og Harriet Kiellerup. Hun var født og opvokset i København, hvor hun gik i forfatteren og pædagogen Erna Juel-Hansens eksperimenterende skole. Da hun i 1902 var på bryllupsrejse til Italien, forelskede hun sig i forfatteren Helge Rode – og stak for evigt af med ham. Som kendt journalist forsørgede hun mand og børn. Hun debuterede som 22-årig med bohemeromanerne Misse Wichmann og Maja Engell og fik let skandaleombrust succes og anerkendende kritikerord.

Eftertiden har betragtet hende som “levebrødsforfatter”, men den kortform journalistikken tvang hende ind i, udviklede hun til novellistisk mesterskab. I sine bedste samlinger lader hun kortformen vokse til en suite af beretninger, der får romankarakter. Det gælder f.eks. Pige, 1914, Grazias Kærlighed, 1919, og det gælder de tre bind med erindringsbilleder, der afslutter forfatterskabet, Der var engang, 1951, Paa Togt i Erindringen, 1953, og Paa Rejse i Livet, 1957.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Lone Kühlman: Mod og vilje. Portræt af Edith Rode, 1991