Har beskrevet det nære forhold til faderen, maleren Tyko Sallinen i bogen Isä ja minä (Far og jeg), 1957. Hun voksede op i det sydlige Finland, var gift tre gange, heraf to gange med samme mand. Hun forsøgte sig med grafiske studier, havde psykiske problemer, som efter krigen brød ud som sindssygdom.
Hun debuterede 1939 med Kaksi tietä (To veje) (R), men hendes hovedværk er romanen Unissakävijä (Søvngængersken) fra 1943, om barndomsmiljøets kontraster mellem bohemeliv og religiøsitet og kvinders reaktion og svar på samfundets seksualmoral.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Miija-Liisa Heinonen: Salla, Kootut teokset I, 1967