Født i Tammerfors som datter af en fabriksdisponent. Hun blev fil. kand. og bibliotekar, og arbejdede som arkivar og reklameredaktør 1943-51 og som redaktionssekretær på det litterære tidsskrift Parnasso 1952-55. Hun blev skilt fra oversætteren Juhani Jaskari.
Hendes debutroman Ennen sotaa oli nuoruus (Førkrigstidens ungdom), 1942, skildrer studenter fra 1930’erne. Centralt står Tammerfors-trilogien, Himmun rakkaudet (Himmus kærligheder), 1971, Koreuden tåhden (For forfængelighedens skyld), 1972, og Ruusuköynnös (Rosenguirlanden), 1973, som set fra en middelklassesynsvinkel gransker den turbulente periode med nationale konflikter. En slags fortsættelse får vi i Santalahden aika (Santalahtis tid), 1986, og Kulmatalonperhe (Familien i hjørnehuset), 1988, hvor vi er fremme ved 1980’ernes forandrede samfund. Hun har også udgivet romanen Tyttölapsi (Pigebarnet) i 1992 samt nogle historiske romaner og har desuden arbejdet med litterær oversættelse og litteraturkritik.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Pekka Tarkka: "Eila Pennanen. Reality versus Morality" i: Books from Finland 3, 1982
