Marit Paulsen

1939 - 2022

Norge

Den svenske forfatter og politiker er født i Norge, og begyndte allerede som ni-årig at arbejde på fabrik. Hun giftede sig som 17-årig og har tre børn. En periode arbejdede begge ægtefæller på skiftehold på et stålværk.

Hendes debut- og gennembrudsroman Du, människa?, 1972 (da. 1972), har undertitlen »Skarpt nærbillede af en industriarbejderskes liv«. Med sin indædte vrede og sociale engagement blev den omgående en klassiker i den venstrepolitisk engagerede del af 1970’ernes kvindebevægelse. Marit Paulsen har skrevet flere debatbøger og været livligt engageret i debatog foredragsvirksomhed.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Marit Paulsen udgivet bøger om bl.a. EU-politik. Hun repræsenterer det svenske Folkpartiet i Europaparlamentet.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Synnöve Clason: Ängeln på vinden, 1989