Opvokset i Helsinki, studerede ved Tammerfors Universitet 1963-67. Hendes roste debutroman Jojo, 1968 (sv. 1970), der beskriver det brogede studenterliv med fri sex og nye samlivsformer, blander oplevelser på forskellige niveauer, barndomsminder, drømme, fantasi og ydre handlingsforløb. Mange af hendes romaner beskriver en ung kvindes frigørelse fra en indelukket, borgerlig familie.
Af hendes produktion kan nævnes Rakkaat (Kære), 1970, Pieni hyvinkasvatettu tyttö (En lille velopdragen pige), 1978, Pensionaatti (Pensionatet), 1984, og Vieras (Gæsten), 1992. I romanen Turkkilainen Satula (Den tyrkiske sadel), 1976, beskriver hun gæstearbejdernes rodløse tilværelse i Nordtyskland.