Anna-Karin Palm

1961 -

Sverige

Født i Stockholm,  fil. kand. og doktor i litteraturvidenskab fra Uppsala og var en overgang med i redaktionen af tidsskriftet Åttiotal. Hun debuterede i debutantantologien Novella 85.

Romandebuten med Faunen, 1991, der blev flot modtaget af såvel læsere som kritikere, er skrevet i en bevidst dialog med den engelske litteraturtradition og med samtidige litteraturfilosofiske diskussioner. Utanför bilden, 1992, indeholder noveller og korte fortællinger om kunstværker. Billeder og myter er centrale i forfatterskabet, og et spændingsfyldt spil med litterær pastiche og gotiske fortællegreb kendetegner hendes roman Målarens Döttrar, 1997.

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Anna-Karin Palm bl.a. udgivet noveller i In i öknen, 2001, og to romaner, Herrgården, 2005, og Snöängel, 2011. 

Udvalgt litteratur om forfatteren

Bo Heurling (red.): Författaren själv, 1993

Christine Sarrimo: "Ett möte i sångens och ordningens tecken" i: Tidsskriften 90tal, nr. 10, 1993