Født i Lysekil i Sverige og voksede op i Oslo. Ud over fire år i fortsættelsesskole efterfulgt af handelsskole studerede hun sprog, sang og musik. I 1915 debuterede hun som sangerinde, arbejdede i lang tid som sekretær for et stort firma i Oslo, i perioder i Frankrig, England og Tyskland og var gift med kritikeren og forfatteren Hans Christian Lyche.
Efter sin litterære debut med Pr. korrespondanse (R), 1916, skrev hun romaner, heriblandt underholdningsromaner som f.eks. Med skjell på halen, 1929, under pseudonymet Lita. I de seriøse romaner, der er præget af dybdepsykologisk indsigt i problemer omkring den kvindelige identitet, står kvinders venskab ofte i fokus for hendes dybtloddende fortællekunst som i Boblen, 1921, Skum, 1922, Innvielse, 1940, og Den hvite poppelen, 1945.
Som andre af samtidens forfattere, bl.a. Karin Boye, sætter hun fokus på tabuomgærdede forhold og følelser mellem kvinder. Fortjent litteraturhistorisk opmærksomhed har hun aldrig fået. Kun romanen Mann i mørke fra 1939 er blevet genoptrykt (1991), selvom hun i en anmeldelse 1946 af Aksel Sandemose blev kaldt “den største forfatterinde i Norge i generationen efter Sigrid Undset”.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk Kvinnelitteraturhistorie, bd. 2, 1989
Ebba Haslund: "Drømmer og realist" i: Forfatternes Litteraturhistorie, bd. 4, 1981
