Fik 1937-39 en reklameuddannelse i Stockholm og blev ansat på biblioteket i sin hjemby Kristinehamn i 1945 og i Borås fra 1953. Fra et ægteskab bar hun efternavnet Nerman, mens pigenavnet Nyström var hendes pseudonym som poet.
Maria Nyström debuterede i 1944 med digtsamlingen Vattenspegel, der blev fulgt af Kamé (L) i 1946 og Droppar av sten (L), 1948. Hendes brug af galionsfigurer eller karyatider af sten, der taler om stærke og bundne kræfter, forlades i Glesnader (Tyndere) (L), 1957, til fordel for sand, som hurtigt fjerner alle former og tegn. Med lyrisk præcision beskriver Ingrid Nyström i frie vers naturen som et indre landskab, hun strejfer rundt i.