Christine Mønster

1855 - 1913

Danmark

Født i en lærerfamilie, tidligt forældreløs og opdraget hos slægtninge i Skanderborg. Hun blev lærerinde og missionær, bl.a. i Indien. 1889-98 var hun skoleleder i Århus, senere tilknyttet Diakonissestiftelsen, hvad der spores i hendes mange oversættelser af religiøs, kulturel litteratur til dansk.

Hun debuterede 1885 under pseudonymet “Aage Vang” med romanen Agnete, der som de tre senere romaner udforsker den dæmoniske kobling mellem religiøse og seksuelle forestillinger i den unge piges fantasiliv.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Poul Borum: "80 minutter om 80 forfattere" i: Dansk noter, nr. 4, 1987

Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder, 1983