Bondekone, mor til tre og forfatter til folkelige romaner, populære hos læserne, uglesete af kritikken. Hun var født og opvokset i trange kår på Nordlandet.
Hendes debutroman Dalalif I-V (Livet i Dalen), 1946-51, er en slægtskrønike på mere end 2.000 sider, en bred, episk samfundsskildring, der blev en publikumssucces som de efterfølgende 27 romaner, der udspiller sig i bygdesamfund, enten ved kysten, Þar sem brimaldan brotnar (Hvor størbølgen brydes mod land), 1955, eller inde i landet, Tengdadóttirin I-III (Svigerdatteren), 1952-54.
Menneskets overlevelse i hårde tider og kvindernes hverdag står i fokus, og praktiske løsninger og fornuft prioriteres frem for lidenskaber. Især de første romaner har litterære kvaliteter og en psykologisk indsigt, der overskrider det trivielle. Den sidste roman, der udkom, da forfatteren var 86 år gammel, er stadig lige populær.
Udvalgt litteratur om forfatteren
Sigurrós Erlingsdóttir: "En nú höfódu þessir mjúku kossar vakið hana. Um ást og kvennagull i Dalalifi efter Guðrúnu Arnadóttir frá Lundi", Morgunblaðið, 17.12.1987
