Liv Lundberg

1944 - 2022

Norge

Født i Bardu i Troms som datter af en bygningsarbejder, uddannet ved Statens kunst- og håndverksskole og universitetet i Tromsø, hvor hun i dag er professor.

Hun debuterede i 1979 med digtsamlingen Den klare tonen og har siden etableret sig som lyriker med samlinger som Språkets hus har åpninger, 1982, Steindrømt, 1985, Tveegget engel, 1988, og med gendigtninger af Sylvia Plath. Hun er aktiv i Nordnorsk Forfatterlag. Hendes forfatterskab placerer sig i traditionen fra Eldrid Lunden, hvor en meget sprogbevidst holdning står i centrum, ligesom hun har gendigtet Inger Christensens alfabet på norsk. I 1997 kom Nybyggerens forutsetningsløshet (R).

Opdateret af redaktionen 2011:

Siden ovenstående biografi blev publiceret i Nordisk Kvindelitteraturhistorie har Liv Lundberg skrevet digtsamlingerne Afrika, 1998, Iverksatt, 1999, Harlekins hud, 2001, og Når jeg ikke hører hjemme, 2008. Hun har desuden udgivet Tekstens etiske øyeblikk og andre essays, 2005, og flere gendigtninger.

Udvalgt litteratur om forfatteren

Irene Engelstad m.fl. (red.): Norsk kvinnelitteraturhistorie, bd. 3, 1990